- Project Runeberg -  På Højskole /
37

(1898) [MARC] Author: Valdemar Rørdam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
en grim lille kalket Kiste af et Kammer og i
fygende Gennemtræk for Udluftningens Skyld.
Men — vil De tro det? — jeg begynder at
befinde mig vel ved det. I Længden vilde det
blive kedeligt igen, men for en kortere Tid har det
sine gode Sider. Selvgjort er velgjort. Når jeg
om Aftenen lægger mig i min Seng, så ved jeg, at
der ingen Folder er på Lagenet, og at Hovedpuden
er godt puslet. Når jeg om Dagen sidder og læser
og løfter Blikket fra Bogen, så kan jeg rolig lade
det hvile, hvor det falder: der er intet Støv i
Krogene.
Og så det, at man er fri for, selv om det kun
var for en Forms Skyld, at bede bestandig: «Å,
Stine, vil De ikke give mig Støvlerne, det varme
Vand o. s. v.» — Er der noget, jeg ønsker, så
henter jeg det selv. Det giver en Følelse af Uaf-
hængighed og Selvhjulpenhed, som er god at begynde
Dagen med.
Hver Morgen henter jeg Vand til min Ryg-
piskning ude fra Posten. Når det, som nu, er Frost,
ma man bestige et helt Isbjærg, før man når Pumpe-
stangen, og den er så kold, at den brænder Huden
af Hånden. Men jeg morer mig over at se mine
Brødre i Vandhentningen komme luntende over
Gården i deres broderede Morgensko, grå af Kulde,
med klaprende Tænder og med dette pudsigt fra-
værende Udtryk, som Polk har på Morgenkvisten,
før de far vasket sig. Deres Morgensko er pragt-
fulde. Ottekantede Roser af rødt Uldgarn og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:34:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hojskole/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free