Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g6
Elskov spørger ikke her og dær, den skelner
ikke mellem Sjæl og Legeme, den kender ikke Vel-
lyst, og den kender ikke Sjælenes Sympati, den
kender kun sig selv, Et som er Alt, og den udsiger
sit Væsen i eet Ord: du.
Men for Henrik var der Delthed. Linda var
den første Kvinde, han var nær, og den første, der
var ham kær, og herved opstod der en tilfældig
Enhed, men han følte, at den var tilfældig. Når
hans Blod blev hedt imod hende, da var det ikke
hende, hans Attrå gjaldt, da var det kun den Kvinde,
han just kunde nå, og da skammede han sig ved
at se på hende. Hun, netop hun, var hans kære
Veninde, hun var den, hvis Hånd han gærne holdt,
men rolig gav Slip på, hvis Mund han gærne kys-
sede, men også rolig så på uden at kysse den;
hendes Smil var ham en mild Dug, og han talte
fortroligt til hende —- den, han elskede, var hun
ikke. Hvad han måske vilde have gjort overfor en
anden, hvordan skulde han kunne gøre det overfor
sin Veninde? Hun fortjente ærligt Spil. Måske
kunde han skåne hende ved at lade som intet, ofre
sig for at gøre hende lykkelig. Men kan Lykke
bygges på Bedrag? Og hvad så hans Kunst? Den
vilde gå til Grunde, og det var dog først gennem
den, at han skulde blive til et helt Menneske. Der
måtte træffes et Valg, men Valget var svært, dob-
belt svært, fordi det er, som det er, at hver har
kun Hænder til at holde sin egen Byrde, føler han
sig end stærk nok til at bære sin Vens med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
