Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
Bægre ud for Alverden og de brune Bier, uden at
tænke på det. De tænkte kun på at fylde sig med
Solskin til det allerinderste. I al Fortrolighed, Bierne
var det ikke så slemt med. De små Krokus var
måske ikke fri for at holde Regnskab med hinanden,
hvem der fik flest Besøg. Men Spurvene, de Af-
skum ! Hvert Øjeblik drattede der sådan en Krat
forpjusket Arrigskab ned i Bedet, iltre små Han-
spurve, som skreg og hvæsede og reves med Næb
og Klør og brød sig Pokker om, hvad der gik i
Løbet. Hunspurvene sad oppe i det gamle Æ bletræ
og så ligegyldige ud.
Der var ikke den Ting, som ikke vidste, at
det var Forår og frydede sig derover. Der var ikke
den gamle Mand i Sognet, som kunde gå langs
Husvæggen uden at stanse et Øjeblik og sole sig
med lukkede Øjne. Og de unge Piger var så fulde
af Kraft, at de snart ikke kunde holde sig stille
et Minut ad Gangen, og så blev de dog trætte af
ingen Verdens Ting. Det var Foråret, sagde deres
Mødre. Men de unge Karle lo og passede dem op
og kyssede dem bag Lodøren, når de gik over for
at malke. Og Køerne brølede, og Tyren stampede
i Stalden, og de grå Spindekoner foer frem og til-
bage i deres Net for at sikre sig Årets Førstegrøde
af unge lækre Myg.
Alt dødt og alt levende vidste, at det var
Forår. På Højskolen vidste de det, men ikke med
Glæde. Karlene sad på deres Kamre og læste og
skrev til langt ud på Natten, nu til Påske var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
