Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver hensynsløst frisindet Anskuelse eller
Fremstilling er knyttet en Adgangsformening fra
Selskabet, fra den agtede Del af Pressen, fra en stor
Del af Statens Embeder, saa vil der naturligvis
udfordres langt ualmindeligere Betingelser end
ellers til at danne den Art Evner og den Art
Charakterer, paa hvilke i et Samfund Fremskridtet
beroer. Ifald et saadant Samfund nu udvikler en
Art Poesi, da kan man ikke altfor meget undres
over, at dens væsentligste Indhold bliver det at
forhaane Samtiden og skamme den ud. En saadan
Poesi vil atter og atter kalde Samtidens
Menneske Usling, og man vil maaskee opleve, at
de Skrifter, som berømmes og kjøbes mest, (Ibsens
«Brand» f. Ex.) blive dem, i hvilke Læseren først
med en Art Rædsel, senere med en Art Vellyst
ret maa føle, hvilken Orm han er, hvor ussel og
hvor modløs. Man vil maaskee ogsaa opleve, at
Ordet Villie bliver Stikordet for en saadan Slægt,
at den raaber med Villies-Dramer og
Villies-Filosofier. Man forlanger det, man ikke har.
Man raaber paa det, som man bitrest savner.
Man raaber med det, hvorefter Efterspørgslen er
størst. Men man vilde trods Alt tage feil, ifald
man pessimistisk mente, at der i en saadan Slægt
var mindre af Mod, Besluttethed, Begeistring og
Villie, end i Gjennemsnittet af saamange andre.
Der er lige saa meget Mod og Frisind, men der
behøves mere. Thi naar Reactionen i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
