- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
50

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stilløse Arbeide, til hvilket de begge høre hen, det
meget senere udgivne «Les Natchez», en stor
Roman om en Indianerstammes Undergang i Kampen
mod de Hvide. «Atala» var det Skrift, han først
stræbte at give en afrundet Form. Efter et kort
Ophold i Frankrig, hvortil Efterretningen om
Kongedømmets Fald og Ludvig den 16des truede
Stilling kaldte ham tilbage, og hvor han ankom
Januar 1792, emigrerede han atter, kom til
London, udkastede Atala og René siddende under
Træerne i Kensington Park og stødte saa til
Emigranthæren ved Rhinen med sit Tornyster mere
tung af Manuscripter end af Linned. Atala blev
gjennemrettet under Ophold paa Marchen, ved
Opbrud pakket i Tornystret paany, og Kammeraterne
drillede ham med at rive de Blade af, som stak
ud imellem Aabningerne foroven. Men da en Dag
under en Træfning en Granatstump havde saaret ham
i Laaret, viste det sig, at «Atala» havde frelst hans
Liv, da to matte Kugler vare prellede tilbage fra
Tornystret. Saaret, febersyg, udtæret ankom han
efter Emigranthærens Tilintetgjørelse til Bruxelles;
imidlertid var hans Broder, dennes Hustru og
Svigerfader døde paa Skafottet i Paris, hans Moder
og to af hans Søstre, deriblandt Lucile, nogen Tid
kastede i Fængsel i Anledning af hans Emigration.
I London udgav han 1797 sin Bog «Essai historique
sur les Révolutions» i forholdsvis liberal og
utvivlsomt fritænkersk Aand. Men hans Moders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free