Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død omvendte ham, siger han, til Christendommen,
et Omslag i Tidsaanden bidrog maaskee nok saa
meget til at forandre hans Stemning overfor den,
og da han i Aaret 1800, efter at Bonaparte havde
afsluttet Revolutionen, vendte tilbage til Frankrig,
medførte han sit store Skrift «Christendommens
Aand», i hvilket «René» blev optaget som
Episode, og hvis Udgivelse faldt sammen med
Bonapartes Gjenindførelse af den christelige Cultus i
Frankrig. Bogen stemmede altfor vel overens med
Førsteconsulens Planer til at den ikke skulde have
bragt sin Forfatter i Yndest hos Herskeren.
Chateaubriand skilte sig dog atter fra hans Regjering
efter Retsmordet paa Hertugen af Enghien 1804.
Dette er Hovedtrækkene af den Mands Historie
som Yngling, der i Aaret 1800 opnaaede
Digterry som Forfatter til «Atala». Hans
Charakter var endnu mere særegen end hans Historie.
Han var ærekjær og æresyg, forfængelig og sky,
altid vaklende i Tilliden til sine Evner og dog
ikke blot udstyret med Geniets Selvfølelse, men
med en Egoisme, som stødte Alt ned i Ligegyldighedens
Afgrund, der ikke umiddelbart tjente ham
selv. Han var kommen for sent til Verden og
opdraget under for særegne Omstændigheder til at
kunne have Tro til Revolutionen og det System
af det 18de Aarhundredes Ideer, den indfattede.
Han var kommen for tidligt til Verden til at
opleve det nittende Aarhundredes Videnskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
