Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfattelse af Følelserne. Denne Opfattelse var
den, at alle ædle og fine Følelser vare
Civilisations-Producter, Elskov fremfor alle. Det er
klart nok, at en vis Cultur er fornøden, før en
Følelse som Kjærliglied kan opstaae. Før den
kvindelige Kjole var til, var der ikke Kvinder,
men kun Hunner, og før der var Kvinder, var
der ingen Kjærliglied. Ud fra denne i sig selv
rigtige Tanke var den forud for Rousseau gaaende
Tidsalder kommen til det Resultat, at Alt, hvad
der tilhyllede den nøgne Lidenskab, ret egentlig
adlede den og gav den sit Værd. Jo mere tilsløret
og omskrevet, jo mere forberedt og antydet
den var, des mindre brutal. Hin Tids Sæder
og hin Tids Litteratur var jo et Product af
selskabelig Dannelse og denne Dannelse var kun de
høieste Kredses. Vil man have et litterært
Exempel paa i hvor høi Grad man foretrak en sleben
Form og civiliserede Følelser for Natur og
Lidenskab, da læse man Marivaux’s Theater. De
Elskende hos Marivaux ere to Væsener af samme
Opdragelse og vel at mærke af samme Stand.
Vi finde ikke her som i vort Aarhundredes Comedier
en Patricierinde, der elsker en Plebeier eller
Skikkelser som Lakaien Ruy Blas, der vinder en
Dronnings Yndest. Forklæder hos Marivaux en enkelt
Gang Herren sig som Tjener eller Frøkenen sig
som Soubrette, opdage de strax hinanden gjennem
Forklædningen. Deres Samtale er en stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
