Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøgen og Undflyen, Avanceren og Retireren, lutter
Hentydninger og Halvheder, tusinde Omveie,
maskerede Tilstaaelser og undertrykte Suk i en
coquet men klædelig Maniererthed. For Rousseau
er denne Maniererthed imidlertid latterlig som
unaturlig. Som han i Alt foretrækker Naturtilstanden,
saaledes ogsaa i det Erotiske, og Elskov
i Naturtilstanden er for ham en Lidenskab,
uimodstaaelig og voldsom. Hvor langt ere vi ikke hos
ham fra hine Scener hos Marivaux, i hvilke den
Knælende selv under Knæfaldet ikke glemte en
ulastelig Holdning, medens han trykte Spidsen af
en Handske til sine Læber! Hans Helt Saint-Preux
er med al sin Ridderlighed og Moral en
Elektrisermaskine, ladet med Lidenskab,
declamerende, voldsom, selvforglemmende, og hint første
Kys i Clarens’s Bosquet fremkalder en Skjælven,
en Tilstand i Ild, som var Lynet slaaet ned; idet
Julie bøier sig mod Saint-Preux og kysser ham,
daaner hun paa Stedet og falder i en Afmagt,
der ikke som Paryktidens er et Coquetteri, men
en Følge af Lidenskabens overvældende Magt hos
det unge sunde Naturbarn.
Det andet nye Træk hos Rousseau er det, at
Saint-Preux og Julie ikke ere Jævnlige. Hun er
en fornem Mands Datter, han en fattig Huslærer,
en Plebeier. Som senere i «Werther’s Leiden» er
lier med Elskovslidenskaben forbunden den
demokratiske Plebeiers Villie til at kjæmpe sig iveiret;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
