Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sydspids borer sig ind i Genève. Denne Egn er
en af de deiligste i Verden. Gaar man lidt forbi
Øen over endnu en Bro, seer man tydeligt Rhonen
styrte sig brusende og skumhvid som et Trollhättafald
ud i Søen. Nogle Skridt endnu og man seer
dens hvide Strøm løbe sammen med Arves
graalige Snevand. Floderne løbe ved Siden af
hinanden, bevarende hver sin Farve. Langt borte seer
man Montblancs hvide Snespids mellem to mægtige
Alperygge. Henad Aften blive disse Bjergrygge
mørke, og over dem sees Sneen paa Montblanc
glødende som blege Roser. Det er som om
Naturen havde samlet alle sine Modsætninger her.
Selv i den mildeste Aarstid mærker man, naar
man nærmer sig de brusende, hvidgraa Bjergstrømme,
en isnende Kulde. Paa en eneste
Spadseretur føler man i Læ hed Sommer, faa
Skridt videre barsk Efteraar med bidende Vind.
Man gjør sig intet Begreb om Luftens kolde
Friskhed og Styrke her. Kun Solen minder om Syden
og Stjernernes stærke Tindren ved Nat. De ligne ikke
som i Norden lyse Punkter paa Himmelhvælvingen,
de see ud som hang de løse i Luften. Og
Luften selv er som var det et stærkt massivt
Legeme, man indaandede.
Seil da op ad Søen til Vevey; Bag Vevey
Alpeskrænterne med de sydlandske friske Træer og
Vinhaver. Hinsides Søen de mørkeblaa uhyre
Klippemure, der lukke Udsigten ogsaa til Søens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
