Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dersom vi resumere, kunne vi nu med Lethed
forfølge, hvorledes Chateaubriands første Digtning
forholder sig til Rousseau’s berømteste Roman.
Først og fremmest arver Chateaubriand Kjærligheden
til Naturen. De stærkt colorerede Malerier
af Nordamerikas Natur, som den var paa Ludvig
den 14des Tid, have Skildringerne af Schweizernaturen
til Forgjængere. Men der er den Forskjel
paa Rousseaus og Chateaubriands Landskaber, at
disse sidste ere mere subjektive, ganske anderledes
afhængige af Helts og Heltindes Sindsstemning.
Er der Uveir i deres Hjerter, raser ogsaa Uveiret
uden om dem. Personligheden, det enkelte Menneske,
smelter her ganske anderledes end i det 18de
Aarhundredes Litteratur sammen med Naturomgivelserne
og gjennemtrænger dem med sin Lidenskab
og sin Stemning. — Hvad Helt og Heltinde
selv angaae, da ere de som Vilde endnu langt
fjernere fra Galanteriet, endnu langt mere
Naturmennesker end de Forelskede hos Rousseau. Og
forekommer der end atter og atter en Vending,
som det var umuligt at den røde Mand kunde sige,
saa have ogsaa mange af de erotiske Repliker et
Skjær af de Vildes Folkepoesi, som i det 18de
Aarhundred var absolut ukjendt i Frankrig. Man
læse f. Ex. Krigerens Kjærlighedssang, der
begynder med de Ord: «Jeg vil ile saa stærkt, at
jeg, før Dagen naaer Bjergenes Toppe, kan komme
til min hvide Due mellem Skovens Ege. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
