Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brødet til sine smaa Sødskende. Naar der hos
hende er noget, som ikke er Læseren ret tilpas,
da synder hun ikke ved Declamation men ved et
Stænk af sentimentalt Sværmeri, som i den Scene,
hvor hendes og Werthers Tanker mødes, idet hun
under Regnveiret seer ud af den fugtige Rude og
udbryder i Ordet «Klopstock!».
Og fra Saint-Preux til Werther er Fremskridtet
lige saa stort. I Saint-Preux var, som
Navnet allerede antyder, endnu nogle
Reminiscentser af det ridderlige Ideal. Det er Goethe,
den moderne Tids Digter, som gjør det af med
dette Ideal. I hans Helte er Fremstillingen af
det fysiske Mod, som aldrig forfeiler sin Virkning
paa naive Læsere, skudt — næsten mere end
tilbørligt — tilside. Saaledes i Wilhelm Meister
og i Faust. Saaledes er da Werther heller ikke
en Ridder, men en tænkende og følende
Mikrokosme: Han omfatter fra sit begrændsede Punkt
i Rummet den hele Tilværelse, og Uroen i hans
Sjæl er den Uro, som bebuder og ledsager en ny
Tidsalders Fødsel. Hans Uro er Anelsens og den
uindskrænkede Længsels, han tilhører en Tid som
forudføler og bebuder, ikke en Tid, som opgiver
og fortvivler. Vi ville faae at see et Modstykke
til ham i Chateaubriands René. Grundkilden til
Werthers Ulykke er Misforholdet mellem Hjertets
Uendelighed og Samfundets Skranker. Tidligst
vare Litteraturens Helte Fyrster og Konger, deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
