Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaar stod i Overensstemmelse med deres sjælelige
Høihed. Contrasten mellem Attraa og Magt var
ukjendt. Og selv da Litteraturen udvidede Kredsen
af sine Foretrukne, holdt den sig til dem, som
aristokratisk Fødsel og Rigdom havde stillet høit
over Livets lave Møie og Besvær. Goethe har i
«Wilhelm Meister» angivet Aarsagen: «O trefold
Lykkelige, siger han, ere de, som deres Fødsel
strax stiller paa Menneskehedens Høider, som
aldrig have beboet, aldrig engang gjennemreist den
ydmyge Dal, hvori saamange retskafne Sjæle
tilbringe et ynkværdigt Liv. Neppe ere de til, før
de stige ombord paa Skibet for at foretage den
fælles store Reise, de benytte sig af hver gunstig
Vind, medens de Andre, som ere nødte til at bære
sig selv, svømme møisommelig bagefter, drage
liden Fordel af Vindens Gunst og tidtnok, naar
deres Kræfter ere udtømte, finde en rædselsfuld
Død i Bølgerne.» I veltalende Ord er her en
enkelt af Livets Fordele, Rigdommen, prist, og
hvad der gjælder om dette, det mest vulgære af
Livets udvortes Goder, det gjælder med endnu
mere Styrke om alle de andre ydre Former af
Lykke og Magt.
Det er nu ved Aarhundredeskiftet, at vi
første Gang støde paa denne Modsigelse: et
Individ, der i Aandens Verden staaer som en Gud
og en Hersker, som føler for Alt, gjennem Følelsen
optager det hele Alliv i sig, og i hvis Hjertes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
