Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nydelse, han havde haabet. Det tomme Rum,
der havde dannet sig dybt nede i hans Sjæl
kunde ikke udfyldes. René var bleven ramt af
en Himlens Straffedom, der paa eengang udgjorde
hans Lidelse og hans Geni. Han forstyrrede
Alt ved sin Nærværelse: Lidenskaberne gik ud
fra ham og kunde ikke trænge ind i ham igjen;
han tyngede paa den Jord, som han med
Utaalmodighed vandrede paa og som bar ham mod sin
Villie.» I disse Udtryk skildrer Fortælleren
Renés Væsen som Ægtemand.
Hvor charakteristisk er ikke denne Heltens
Experimenteren med sin unge Brud, disse hans
Forsøg paa ved ualmindelige Naturomgivelsers
Kryderi at give sin Hustrus Kjærlighed mere
Tiltrækning for ham. Forgjæves! den unaturlige
Lidenskab han engang har indgydt og der netop
som unaturlig og efter menneskelige Love forbryderisk,
havde en Magt og en Flamme, der stemmede
med hans eget Væsens flammende Magt, har
halvveis smittet ham og i ethvert Tilfælde umuliggjort
ham det at elske mere. Han skriver selv i sit
høist mærkværdige Afskedsbrev til Celuta, at hin
Ulykke har gjort ham til den han er, at han har
været elsket, altfor høit elsket og at hin mystiske
Kjærlighed har lukket Kilderne til hans Existents,
skjøndt den ikke udtørrede dem. «Al Kjærlighed,
siger han, blev mig en Rædsel: jeg havde et
Mønster af en Kvinde for Øie, som Intet kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
