Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vendt tilbage til Naturens Skjød med hele min
Energi.»
Ja Celuta, hvis du mister mig, vil du vedsblive
at være Enke. Hvo kunde omgive dig med
den Flamme, jeg bærer i mig, selv naar jeg ikke
elsker? Hine ensomme Steder, som jeg gav Livets
Varme, vilde forekomme dig isnende ved en
anden Ægtefælles Side. Hvad vilde du da søge
i Skovenes Skygge? Der gives for dig ingen
Illusioner, ingen Rus, intet Raseri mere, jeg har ranet
det alt, idet jeg gav dig det Alt eller rettere
idet jeg Intet gav, thi et ulægeligt Saar brændte
inderst i min Sjæl ... Jeg er kjed af mit Liv;
Livslede har altid fortæret mig; det som opfylder
de andre Mennesker, rører ikke mig. Havde
jeg været Hyrde eller Konge, hvad skulde jeg
da have gjort med min Hyrdestav eller min
Krone! jeg vilde blive lige træt af Hæder og
Geni, Arbeide og Fritid, Lykke og Ulykke. I
Europa, i Amerika have Samfundet og Naturen
trættet mig. Jeg er dydig uden at have nogen
Glæde heraf; hvis jeg var forbryderisk, vilde jeg
ikke føle nogen Anger derover. Jeg vilde ønske,
jeg ikke var født eller at jeg bestandig var
glemt.» [1]
Saa kraftigt blev fra først af den Disharmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
