Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anslaaet, som den «sataniske» Skole senere
varierede saa rigt. Ikke alene Selvforgudelsen indtil
Randen af Høihedsvanvid er fremstillet her i en
sjældent stor og sikker Stil, men end ikke den
mørke Baggrund fattes, som Søsterens brødefulde
Kjærlighed til Broderen giver. Saa forførerisk,
saa uimodstaaelig føler Chateaubriand Trang til
at gjøre sin René, at han end ikke raster, før
han har indgydt Renés egen Søster en unaturlig
Elskov til ham. Brødefuld Sødskendekjærlighed
var i hin Tid overhovedet en Sag, som sysselsatte
Slægten. Som bekjendt havde Goethe ikke mange
Aar før i sin »Wilhelm Meister» ladet Mignon
nedstamme fra en uhyggelig Forbindelse mellem
en Broder og en Søster og som bekjendt tumlede
baade Shelley og Byron med dette besynderlige
Æmne (Rosalind and Helen, Revolt of Islam,
Kain, Manfred). Det blev et af den unge
revolutionære Skoles poetiske Yndlingsthemaer at
Afskyen for Blodskam mellem Broder og Søster
kun beroede paa Fordom. Dog René’s Melancholi
er saa dyb, saa medfødt, at den ikke synes at
kunne være foraarsaget alene ved Amélies
ulykkelige Lidenskab. Læseren har bestandig Følelsen
af, at denne Lidenskab kun har været den tilfældige
Anledning til Melancholiens Udbrud. Hans Tungsind,
hans Selvsyge, hans ydre Kulde og tilbagetrængte
indre Brand gjenfindes uden denne ydre Foranledning
hos en hel Skare af Aarhundredets ypperste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
