- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
98

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Spørgsmaal, et frygteligt Spørgsmaal, Begyndelsen
til al menneskelig Kundskab og al menneskelig
Frihed, Spørgsmaalet «Hvorfor». Saaledes er
selv hine Forvildelser af Fantasien, ved hvilke vi
have dvælet, den megen Syslen med unaturlige
Lidenskaber og unaturlige Brøde, kun et Træk, kun
en Forvildelse af Individets saa mægtige og saa
betydningsfulde Hævden af sig selv.

Og Tanken frigjøres. Det enkelte emanciperede
Individ føler sig ikke som Led eller Del af et
større Hele, men som en lille Verden, der i
formindsket Maalestok afspeiler hele den store. Lige
saa mange Individer, lige saa mange Speile, i
hvilket Verdensaltet opfanges. Men paa samme
Tid som Tanken saaledes har faaet Mod til at
erkjende ikke stykkevis men paa en Alt omfattende
Maade, er Evnen ikke voxet med Modet og nu
som før raver Menneskeheden i det uendelige
Mørke. Paa de gamle Spørgsmaal, hvorfor
Mennesket fødes, hvorfor det lever, hvad det Hele
fører til, synes Svaret, forsaavidt man skjelner
det, utilfredsstillende og nedslaaende, et
pessimistisk Svar. Tidligere fødtes Mennesket ind i en
bestemt uanfægtet Confession, der dicterede ham
bestemte, ad overnaturlig Vei erhvervede, trøstende
og forjættende Svar. I det attende Aarhundrede,
da Confessionerne vare forladte, fødtes Aanderne
ind i en næsten ligesaa dogmatisk og i ethvert
Tilfælde ligesaa begeistrende Tro paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free