- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
99

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Civilisationens da herskende Ideer, paa Oplysningens frelsende
Magt, og man levede i Forjættelserne om den
Lykke og Harmoni, der vilde udbrede sig over
Jorden, naar Filosofernes Troesbekjendelse først var
trængt igjennem. Nu ved Begyndelsen af det
19de Aarhundrede var ogsaa denne Tillid undergravet;
Historien syntes at lære, at ogsaa denne
Vei førte til Intet og Forvirringen i Sindene var
ligesaa stor som i en Hær, der midt under et
Slag faaer pludselig Contraordre. De Aander, der
lede Bevægelsen ind i de gamle religiøse Spor,
staae ikke en Gang selv mere paa de gamle
Troessamfunds Standpunkt, de have selv faa Aar
forud været Voltairianere eller Tilhængere af
Rousseaus Deisme; hos dem alle er den nye
Religiøsitet tilkjæmpet eller tilraisonneret. Deri ligger
det, at den aandelige Bevægelse hos de Skribenter,
der indlede det nye Aarhundrede, er saa hæmmet
og saa stækket. Alfred de Musset har gjengivet
det Indtryk, de gjøre, ved et træffende Billede:
Evigheden, siger han, ligner en stor Ørnerede,
ud fra hvilken Aarhundrederne som Ørneunger
flyve for hvert efter sin Tur at gjennemfare
Universet. Nu er det vort, som er kommet til
Redens Rand; det stirrer ud, men man har klippet
dets Vinger, og det venter Døden, skuende ud i
det uendelige Rum, ud i hvilket det ikke formaaer
at svinge sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free