Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde nogen synderlig Opsigt. Ikke desmindre
er denne Bog senere bleven udgiven i en Række
af Oplag; en følgende Slægt har atter og atter
søgt tilbage til den, og dens Navn er i Frankrig
længe bleven nævnet sammen med Ossians og
Werthers. Den blev tidlig studeret af Nodier og
Ballanche. Den blev Sainte-Beuves Yndlingsbog,
og han og George Sand have bidraget meget til
at henlede Opmærksomheden paa den.
Obermann har i Frankrig, ligesom Werther i
Tydskland, været i mangen Selvmorders Hænder,
den læstes jævnlig af den ulykkelige Rabbe, Victor
Hugos Ven, kjendt af dennes Levnet og Digte,
den dyrkedes formelig i en Kreds af unge Mænd
(Sautelet, Bastide, Ampère, Stapfer) blandt hvilke
den førstnævnte selv gjorde Ende paa sit Liv.
Som René er den Udkaarne, saaledes er Obermann
den Forbigaaede. I René gjenkjendte en Del af
Aarhundredets Herskernaturer sig selv, Obermann
forstodes og paaskjønnedes af det dybt bevægede
og begavede Flertal, der danner ligesom de
udkaarne Aanders Chor. Bogen begynder: «Man
vil i disse Breve finde Udtalelser af en Aand, som
føler, ikke af en Aand, som arbeider». Alt ligger heri.
Hvorfor arbeider han ikke? Fordi han er ulykkelig.
Hvorfor er han ulykkelig? Fordi han er altfor sensibel,
altfor modtagelig for Stemninger og Indtryk.
Han er lutter Hjerte, og Hjertet arbeider ikke.
Det var Regelens, Disciplinens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
