Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fundet? Har jeg afstaaet, hvad jeg ikke besad?
Hvilket vanvittigt Samfundsprincip liave I opfundet,
som forklarer, at jeg til min Undertrykkelse har
afstaaet en Ret, som jeg ikke besad til at
undslippe fra Undertrykkelsen?»
Jeg har engang for mange Aar siden i en
Afhandling om den tragiske Skjæbne lagt lignende
Ord i Selvmorderens Mund: «Den, der sukker
under Existentsens Lidelser, kan anklagende vende
sig imod sin Skjæbne og sige: hvorfor blev jeg
født, med hvad Ret, hvorfor spørges vi ikke?
Var jeg bleven spurgt, og havde jeg vidst hvad
det var at leve, jeg vilde aldrig have givet mit
Samtykke dertil. Vi ere Alle som Mænd, der
mod deres Villie presses til Matroser, men den
Matros, der er bleven presset og uden sit
Samtykke ført til Skibet, han anseer sig ikke for
forpligtet til at blive derpaa; naar han seer sit Snit,
vil han desertere. Indvender man, at jeg har
nydt det Gode i Livet, og derfor nu maa taale
det Onde, da svarer jeg: De Livets Goder, den
Barndommens Lykke f. Ex., som jeg nød, og ved
hvis Modtagelse jeg siges at skulle have givet
mit Minde til at leve, disse Goder modtog jeg
lidet anende at det var Haandpengene, derfor
binde disse Haandpenge mig ikke. Jeg vil ikke
bryde Skibets Mandstugt, ikke myrde mine
Kammerater eller lignende, jeg vil kun det Ene, jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
