Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget Sandt og stræbe at udvikle det paa en
overbevisende Maade, vil jeg ingen Lykke gjøre,
det er vist. Gaaer kun først, I som forlange
Øieblikkets Hæder, Selskabssalens Hæder, gaaer
først, alle I som ere rige paa Ideer, der vare en
Dag, paa Bøger, som tjene et Parti, paa Fif og
Midler, som gjøre Effect. Gaaer først I
forføreriske og forførte Mennesker; thi det gjør mig
Intet, I passere hurtigt, og det er godt, at I have
Eders Tid. Jeg for min Del troer ikke, at det
er nødvendigt at blive paaskjønnet i sin Levetid,
med mindre man er fordømt til den Ulykke at
skulle leve af sin Pen».
Sénancour har i disse Ord givet sin egen
litterære Troesbekjendelse og varslet sin egen
Skjæbne. Han blev aldeles overseet af sin Samtid,
han blev ikke paaskjønnet, imedens han levede,
og det skjøndt han netop var dømt til den Ulykke
at have sine eneste Indtægtskilde i sin Pen. Men
da den romantiske Skole opstod i Frankrig, kom
han til Ære. Hans simple Markblomster bleve
af den romantiske Kritik bundne i Bouquet med
Chateaubriands og Mme de Staëls Passionsblomster
og Roser. Og han fortjente den Opmærksomhed,
han vandt. Thi han er en af Emigrantlitteraturens
ejendommeligste Aander, Naturdyrker som
en ægte Discipel af Rosseau, Melancholiker som
en ægte Beundrer af Ossian, fuld af Livslede som
en ægte Samtidig af Chateaubriand. Han er rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
