- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
123

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Nodier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til en af sine Slægtninge, der var Emigrant ved
Rhinarmeen. Hendes Brøde var utvivlsom, Lovens
Ord utvetydige, ingen Frelse syntes mulig. Men
da en Ven af Familien og Damen havde forklaret
den unge Charles Nodier Sagen og han forgjæves
havde bønfaldt sin Fader om den Anklagedes Liv,
greb han til den Udvei at true Faderen med at
han vilde dræbe sig selv, ifald Dødsdommen blev
fældet. Han lagde en saadan Alvor i denne Trusel
og viste saa fast en Beslutning, at Faderen i det
afgjørende Øieblik gav efter og af Frygt for at
miste sit Barn, tog sin Romerdyd fangen og kjendte
den Skyldige fri. Samme Aar som dette hændte,
blev han, da den Undervisning han i Besançon
kunde modtage ikke var tilstrækkelig, sendt til
Strassburg og Tilfældet vilde, at han blev anbragt
i Huset hos den bekjendte og berygtede Eulogius
Schneider, Elsass’s bøddelagtige Regent, der snart
efter udaandede paa Skafottet i Paris. De Scener
han oplevede i Strassburg, vare vel skikkede til
at befrugte en tilkommende Romanforfatters
Indbildningskraft. Som Yngling blev han snart efter
i Paris Vidne til Letfærdigheden og Fornøielsessygen
under Directoriet, og da han i 1798 var
vendt tilbage til Besançon, interesserede han sig
fremfor Alt for Statsfangerne og de Mistænkte i
Byen. Han blev anklaget som samfundsfarlig; en
Nat blev hans Dør brudt op og hans Papirer
undersøgte; man fandt kun hans Arbeider om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free