Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europa som en rastløs Flygtning, i to Aar har
lian levet Nodiers eget Liv. Kun een Følelse liar
opretholdt ham, Kjærligheden til en Pige, som
bærer det poetiske Navn: Eulalia; han vender
tilbage og — hører det I Himmelske! — Eulalia er
troløs, Eulalia har ægtet en Anden. Den forraadte
Elsker kan ikke modstaae sin Tilbøielighed
til at omkredse hendes Opholdssted. En Dag
møder han hende og — o Skjæbne! — Eulalia,
som i den lange Tid ikke har hørt fra ham og
som har modtaget en falsk Efterretning om hans
Død, har kun med Taarer, kun af Lydighed mod en
Moders Villie, endelig paa Grund af en svag Lighed,
den unge Frier havde med Charles, ægtet denne,
eii Hr. Spronck, der, som det viser sig, er et af
de ædleste Mennesker. Herover Werther-Klager,
Werther-Stemninger o. s. v., dog Alt i en i
Sammenligning med Werthers høist nedstemt Tonart.
Charles hengiver sig til vemodige Erindringer:
Her saae han hende første Gang, her følte han
de første mørke Anelser om Fremtiden, her glemte
han i sin Henrykkelse over at see hende sit Papir,
sine Blyanter og sin Ossian; her, hvor Træerne
nu ere omhuggede, havde han fordum besluttet at
lade sin kjære Werther begrave og nu føler han
Lyst til her at grave sin egen Grav. Werther har
nemlig været Charles’s Ven og man seer, at han
har taget ham til Mønster. Kun i eet Punkt er
Charles kraftigere og mere mandig end Werther,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
