Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening give et dobbeltsidigt Billede af
Samfundspavens Magt til at binde og løse. Men medens
«Werther» er typisk for hin førrevolutionære,
kraftigt fremstormende Slægt, som dens Digter
tilhørte, svarer «Adolphe» nøie til det nye
Aarhundredes første franske Greneration.
«Adolphe» fremstiller ikke, som tidligere
Kjærlighedshistorier, Kjærligheden alene i dens første
Opvaagnen i Illusionernes Morgenrøde, men den
leverer dens hele Biografi, skildrer dens Væxt,
dens Styrke, dens Hensygnen, dens Død, ja den
forfølger den over paa den anden Side af Graven,
og viser, til hvilke Følelser den forvandles.
Saaledes er «Adolphe» mere endnu end René
Desillusionens og Skuffelsens Poesi. Det er selve Livets
Blomst, som her bliver berøvet sine Blade, et for
et, og paa det Omhyggeligste botaniseret. Ogsaa
i denne Henseende danner Bogen den skarpeste
Contrast til «Werther». I Sammenligning med
den er «Werther» naiv. Det er den Blomst, hvis
Duft bliver en dræbende Gift for Werther, som
Adolphe koldblodigt piller fra hinanden. —
Costumet er endnu engang skiftet; den blaa Kjole
og den gule Vest viger for vor triste, farveløse
sorte Dragt og dens Ligfarver.
Men Enthousiasmen, der her forlader Manden,
gaaer over paa Kvinden. «Adolphe» er Kvindernes
«Werther». Den nye Tids Lidenskab og
Tungsind har her gjort endnu et Skridt; Melancholien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
