- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
153

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forfører Margrethe og forlader hende, og Gretchen’s
Kjærlighedshistorie bliver Døden for hendes
Moder, hendes Broder, hendes Barn og hende selv.
Thi hun, den skyldfrie og elskelige Pige, dræber
sin Moder ved den Sovedrik, hun indgiver hende
for at Faust kan besøge hende om Natten, Faust
og Metistofeles i Forening støde hendes Broder
ned, da han vil hevne Søsterens Ære; af Frygt
for Skammen dræber Gretchen sit nyfødte Barn,
saa kastes hun i Fængsel og saa bliver hun
halshugget. Goethes Lidenskab for det Sande har
her bragt ham til at give et andet Billede af
Amor end det, paa hvilket han sees som Drengen
i Gratiernes Rosenkrands. Og ikke blot i sine
Følger, men i sit Væsen er Kjærligheden hos
Goethe skjæbnesvanger og skjæbnebestemt. I
«Valgslægtskaberne« har han studeret de
hemmelighedsfulde og uimodstaaelige Sympathier og Antipathier,
af hvilke Sjælenes indbyrdes Tiltrækning
bestemmes, ligesom Stoffernes i Cliemien. Denne Bog
indeholder en Slags naturfilosofisk Betragtning af
Lidenskaben; Goethe efterviser dens Opstaaen,
dens magiske Magt som dunkel Naturkraft, dens
Grunden i vor Sjæls ubevidste Dybder. Der var
da gjort et Forsøg paa at forstaae Sympathien
som Elskov, idet den var paralleliseret med
Sympathien som vi forelinde den udenfor
Menneskeverdenen; men der var endnu et Skridt at gjøre.
Man havde indbefattet Elskoven i en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:49 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free