Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fæstedes Opmærksomheden nødvendigvis langt
mindre paa dens første Opvaagnen, som alle Jordens
Digtere fra Arildstid havde besunget og forgudet,
end paa hvad der senere hændte, dens Varighed,
dens Ophør. I de Tragoedier, som hos de
forskjellige Folkeslag ere ligesom dette Folks
Hymner til Kjærligheden, følger de Elskendes Død
hurtigt paa Kjærlighedens første Blomstring.
Romeo seer Julie, de tilbede hinanden og efter nogle
Dage og Nætter tilbragte i den syvende Himmel
ligge de begge som Lig. Spørgsmaalet om Troskab i
Tiden kommer end ikke frem. I vor danske
Elskovstragedie «Axel og Valborg» synes der vel
ikke at være Tale om andet end Troskab; dens
Forudsætning er jo de Elskendes lange Forlovelse,
en Forudsætning, der er i høi Grad national; men
i «Axel og Valborg» er Troskaben forherliget som
Dyd, ikke forklaret som Product; thi Dramaet
er et lyrisk Sørgespil, ikke nogen psychologisk
Analyse.
Det er Problemet om Troskabens Betingelser,
der i «Adolphe» er behandlet, Spørgsmaalet om,
paa hvilke Betingelser en Lidenskab er varig, paa
hvilke ikke. Og her er det, at Svaret er
formuleret som en Anklage mod Samfundet, idet det
gaaer ud paa, at Samfundet, som igjennem den
Opinion, det danner, hævder den Tilstand, det har
oprettet, ved de sletteste Midler arbeider paa at
tilintetgjøre Betingelserne for Troskab i enhver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
