- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
156

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det ikke legitimeret Forbindelse, selv om denne er
fuldt saa ædel, fuldt saa uegennyttig, og baaret
af fuldt saa adelige Naturer, som nogen af de
Forbindelser, Samfundet paa alle Maader omgjærder
og støtter.

Constant har givet dette Svar igjennem en
Roman, der ikke kunde være fordringsløsere; den
har kun to Personer, ikke det ringeste Sceneri
og ikke en eneste Tilfældighed i Handlingens
Gang. Alt foregaaer her efter de nødvendige
Love, som ere givne ved Personernes Stilling til
hinanden og til det omgivende Samfund, og
Læseren iagttager den dobbelte Sjælehistorie lige indtil
dens Slutning paa samme Maade som Tilskueren
ved et naturvidenskabeligt Forsøg iagttager de i
et ikke sprængeligt Kar indelukkede Stoffers
Gjæring og denne Gjærings Resultater. Hvem er da
hine to Personer?

Først og fremmest hvem er han? Han er
endnu meget ung, i den første Ynglingealder, han
er (som Romanens Forfatter) efter at have
tilendebragt sine Studier ved et lille tydsk
Universitet bleven ansat ved et af de smaa tydske
Hoffer. Han har gjennemlevet en Række af
Adspredelser og gjennemgaaet et Cursus af anstrængt
og alvorligt aandeligt Arbeide. Forholdet til
hans Fader, en i sit ydre Færd kold og ironisk
Mand, der staaer som en Repræsentant for det
18de Aarhundredes Dannelse, har i hans Sjæl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:49 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free