- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
160

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og lig med Faderen, som det begyndende 19de
Aarhundrede var det 18des Modstander og Barn.

Og hvem er saa hun? Hun er af Digteren
med Flid tegnet saaledes, at Adolphe’s Kjærlighed
til hende, hvor stærk den end er, engang maa
vige for Forholdene og Samfundet. For det
Første er Adolphe ikke den første Mand, hun har
elsket, og Samfundets Opinion har allerede
mærket hende, før hun lærer ham at kjende; hun er
ikke hans Jævnlige i Samfundsstilling, skjøndt
nok i Stand. For det Andet er hun betydeligt
ældre end han, altsaå heller ikke hans Jævnlige
i Aar. For det Tredie har hun en lidenskabelig,
energisk, usurpatorisk Charakter, der kun da vilde
kunne smelte sammen med hans, hvis Samfundet
medvirkede til Sammensmeltningen, men som maa
gjøre baade ham og hende ulykkelig, hvis
Samfundet forhærder ham imod hende.

Eleonore er i det Øieblik, Adolphe lærer
hende at kjende, ikke nogen ung og uerfaren Pige,
hvem en første Elskov griber. Det er en Kvinde,
hos hvem enhver opstaaende Følelse tegner sig
paa en Baggrund af Erfaring, af alvorlig og
smertelig Erfaring, som i alle Retninger har
gjennempløiet Sjælen. Dette Fond af Erfaring er
det første fremtrædende Træk i Charakteren.
Eleonore har givet Afkald paa alle det fredede
og betryggede Livs Goder og Glæder. Af fornem
Herkomst og født i Rigdom har hun forladt Familie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:49 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/1/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free