- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
161

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Hjem for at følge Den, hun har foretrukket,
som hans Elskerinde. Hun har valgt mellem
Verden og ham; hun har adlet sin Opførsel ved
fuldstændigt, ubetinget at ofre sig for ham, hun har
vist ham de største Tjenester, reddet hans Formue,
været fuldt saa trofast som nogen Hustru kunde
være. Ved den strængeste Troskab har hun søgt
at opretholde sin Stolthed overfor Verdens
Misbilligelse og Foragt. Dette Element af Villie er
det andet Grundtræk i Charakteren.

Da er det, at den første Tvivl om hans Bestandighed
griber hende, og hendes hele Bygning styrter
sammen; elsker han eller handler han kun som
Mand af Ære, er han trofast eller er han kun for
stolt og velopdragen til at vise sig utaknemmelig
og ligegyldig? Det er ikke uden Taarer, at hun stiller
sig dette Spørgsmaal, det er ikke uden den dybeste
Jamren, at hun selv giver Svaret. I dette Øieblik
er det, at hun møder Adolphe. Han nærmer
sig med en Attraa, i hvilken hele Tørsten efter
Livet og dets Indhold er samlet, han drages til
hende som til den, i hvem han paa hemmelighedsfuld
Maade føler, at Skatte af Lidenskab, af
Ømhed og Begeistring, af Aand og Erfaring ere
sammenhobede og ligesom nedgravne. Og hans
Længsler og hendes Savn, hans Forfængelighed og
hendes Fortvivlelse, hans Ungdom og hendes
Skuffelser gribe ind i hinanden som to Hjul i samme
Uhrværk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free