Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeslag kun have erhvervet gjennem Strømme
af Blod. Hun anraaber Folket om at sætte sin
Ære i ikke at overskride det Maal, som Alle ere
enige om at man maa naae, og hun slutter med i
en Henvendelse til Rousseau at udtale sin Klage
over, at han ikke oplevede det ærefrygtbydende
Skuespil som forestaaer, ikke levede længe nok til
med Ord og Daad at opmuntre Necker «der
fortjente at have en Dommer, en Beundrer, en
Medborger som ham.»
Revolutionen brød ud, den lod sig ikke standse
paa Veien ved hendes Forhaabningers og Ønskers
Grændse: en Constitution efter engelsk Mønster.
Snart var Necker fordrevet, men hans Datter
blev i Paris og frelste under Rædselsperioden,
beskyttet af sin Mands Stilling, mangt et uskyldigt
Offer. Hun lagde endog en Plan til den kongelige
Families Flugt. De Ledendes Had vendte
sig imod hende. Med Nød og Neppe undslap hun
i September 1792 den hævnlystne Folkemængde.
Ledsaget af sin Ven Montmorency, der forfulgtes
som Aristokrat og havde forklædt sig som hendes
Lakai, flygtede hun til Coppet. Derefter reiste
hun til England og udgav der sit Forsvarsskrift
for Marie-Antoinette, hvem hun ikke kjendte
personligt, men hvis Skjæbne rørte hende dybt; det
fulgtes kort efter af hendes ved Tidsforholdene
naturligt fremkaldte Skrift «Om Lidenskabernes
Indflydelse paa Individernes og Folkenes Lykke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
