Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjendte til, hun støtter de nyere Litteraturers
Overlegenhed paa den fremskridende Civilisation.
Hun troer paa Menneskehedens Perfectibilitet,
paa Samfundsindretningernes langsomme
Fuldkommengjørelse, og hun bygger herpaa
Forvisningen om, at Litteraturerne ville komme til at
indeholde en stedse større Skat af Erfaring,
Kundskab og Indsigt. Om en grundig og methodisk
Litteraturpsychologi er der paa dette
Udviklingsstadium ikke Tale hos hende: hun undtager
f. Ex. udenvidere Indbildningskraften fra de
perfectible Evner, fordi hun trods alt sit Sværmeri
for Ossian ikke vil negte, at Homer indeholder en
langt rigere Poesi end han. Men Bogens Fortjeneste
beroer heller ikke paa hvad den godtgjør,
men paa hvad den kjæmper for og varsler om,
Nødvendigheden af en ny Poesi, en ny Filosofi og
en ny Religion. Hun henleder Opmærksomheden
paa de nordiske Litteraturer, den engelske, den
tydske, de islandske Sagaer og de gamle skandinaviske
Heltedigte. Ossian er hende dog Hovedtypen
paa den nordiske Digtnings «grandeur poétique».
Hun elsker dens Alvor og Tungsind; thi,
siger hun, «den melancholske Poesi er den Poesi
som mest stemmer med Filosofien.» [1] Hvad
særligt Tydskerne angaaer, skriver hun: «Den
betydeligste Bog, de Tydske besidde, og den eneste, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>