- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
196

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kritiker ikke meget Godt at sige om den løse og
brede Kunstform, som Bogen har tilfælles med
de allerfleste Romaner i Breve; til Gjengjæld
holde dens Ideer ogsaa nutildags stik, ja ere end
ikke i alle europæiske Lande trængte fuldt igjennem,
skjøndt Aarhundredet har stræbt at realisere dem
i stedse fuldere Omfang.

Den Brydning mellem Individet og Samfundet
som fremstilles i «Delphine» er ganske i
Emigrantlitteraturens Aand. Saavel det dristige Opsving
som den Resignation, hvormed Individets Kamp
fremstilles som frugtesløs, er gjennemgaaende i
denne Gruppe af Skrifter. Opsvinget er i dette
Tilfælde et begeistret og fortvivlet Forsøg paa
at fastholde en af Revolutionens Erobringer i det
Øieblik den bliver Individet fravristet af
Reactionen; Resignationen følger, fordi alle Sjæle med
Vemod føle, at ingen Protest kan nytte, og at den
Reaction, som begynder, maa naae sit Maal og sit
Overmaal, før en bedre Tingenes Tilstand kan
ventes. Hvad formaaede en Kvindes Roman mod
en Enevoldsherskers Concordat med en Pave!

Den «Kamp mod Samfundet», hun skildrer, er
imidlertid langt mindre en Kamp mod den givne
Stats- eller Retsorden end mod den Combination
af Vedtægter og Anskuelser, gamle og nye,
forældede og naturlige, absurde og bornerte,
skadelige og gavnlige imellem hverandre, som
sammensmeltede til en sammenhængende og tilsyneladende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free