- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
197

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ensartet Masse udgjøre det Materiale, hvoraf
Samfundsopinionen eller den offentlige Mening bestaaer.
Ligesom den saakaldte «sunde Menneskeforstand»
der gjerne reiser sig mod enhver ny Filosofi, til
enhver Tid for en stor Del kun er en størknet
Rest af tidligere Tiders Filosofi, saaledes er
Samfundsregelen og den til denne svarende Samfundsdom,
der i enhver Tidsalder møder nye Anskuelser
fjendtligt, for en stor Del bygget paa Anskuelser
der i tidligere Tider møisomt bleve hævdede trods
den dagjældende Samfundsmenings Modstand. Hvad
der først var en selverhvervet levende Antagelse
stivner efterhaanden til et Tankelig. Samfundsreglen
er almen, ens for Alle og som alt Almindeligt
fordrer den utallige Ofre. Hvor særegent
end Individet er beskaffent, den behandler det som
alle de andre; det geniale Individ er overfor den
stillet omtrent som en Skoledux i en ussel Klasse;
han maa atter og atter høre den gamle Lectie om;
det er nødvendigt for Fuxens Skyld, som endnu
ikke kan den og endnu mindre kan undvære den.
Samfundsdommen er fremdeles uansvarlig: medens
den Enkeltes Dom som saadan altid til en vis
Grad maa være et Naturproduct, er Samfundsdommen
i mange Tilfælde et Fabrikat, et Massefabrikat,
leveret af dem, hvis Fag det er at lave offentlig
Mening, og den Enkelte føler intet Ansvar ved
at istemme den. Medens det Naturlige vilde være,
at Individet formede sig selv sine Anskuelser og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free