Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte søge Forbilleder i de Folkeslag, som De
beundrer. Deres sidste Værk er ikke fransk.»
Det er Ordet, som fælder liende, «ikke
fransk». Det er dette Værk, Bogen «Om
Tydskland», fra hvilket hele den nye Epoche i
Frankrigs Litteratur kan dateres, det Værk, som for
første Gang principielt og ikke blot leilighedsvis
bryder med al den forældede Tradition i fransk
Litteratur, og som paa ethvert Punkt aabner nye
Livskilder, dette Værk er det som Landets
aandelige Politibetjent understaaer sig i at kalde ikke
fransk. Og nu dette Grusomhedens ironiske Forsøg
paa at anslaae galante Toner! «Det har
forekommet mig som om Luften i dette Land
ikke var Dem tilpas — behag derfor at reise».
Det er som hørte man selve Frankrigs beruste
Nationalforfængelighed tale: Fordi Du har vovet at elske
Friheden, selv nu da vi andre ere lykkelige under
Despotiet, fordi Du, medens vi ere stolte af
Reflexen fra Verdensherskerens Hæder, har fordristet
dig til i Corinna at skildre Geniets souveraine
Uafhængighed, og forviist fra Paris har ladet dit
Ideal blive kronet paa Capitol, fordi Du endelig,
Du et svagt Væsen, en Kvinde, paa en Tid da
Frankrigs Ørne glimte i Glorien af tusinde Seire
og Nationerne ligge lænkebundne for vore Fødder,
har havt den Frækhed paany at minde os om
at vort aandelige Liv er ved at udtørres og med
ufattelig Iver for at løfte os op af vor saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
