Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vished kunne sige til hinanden: Enten vil jeg
opleve den Dag, da Du ligger som et Lig eller
Du den Dag, da jeg ligger som et Lig. Det er
endnu mindre den samme egoistiske Melancholi, der
kommer igjen hos saa mange at Tidens mandlige
Skribenter. Det er en Melancholi som har sin Grund
i Revolutionstidens Lighedsideer og Frihedsforsætter,
det er den reformatoriske Begeistrings Vemod.
Hun var fra sin Ungdom af en saa sværmerisk
Tilhængerinde af Ligheden, at hun ogsaa i
Henseende til Evner ansaa Menneskene for væsentlig
lige og kun troede paa en yderst ringe Forskjel
mellem Geniet og det almindelige Menneske.
Hun havde fra den Tid, da hun sad paa sin
Faders Knæ, næret den fasteste Tillid til Frihedens
Magt til at lyksaliggjøre Menneskene og fremkalde
det Bedste hos dem, og hun fastholdt hin Tro og
denne Tillid selv da hun under Septemberdagene
maatte flye for den Terrorisme, til hvilken
Ligheden havde forvandlet sig, og da hun under
Consulatet blev landsforvist af det Dictatur, som
Friheden var udmundet i. Men det er intet Under,
at et Slør af Vemod og Melancholi tidligt
udbredte sig over hendes livlige Sind. Til
Talleyrand, hvis Navn hun i sine Velmagtsdage havde
faaet slettet af Proscriptionslisten, men som var
for utaknemmelig til senere at forsøge paa at
gjøre Gjengjæld mod hende, skriver hun i Slutningen
af et Brev: «Farvel, er De lykkelig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
