Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Tid forbi, da Skribenterne udgjorde en
Stormagt. Selv et Geni af Voltaires Rang vilde
neppe i dette Aarhundrede have udøvet en
udvortes paaviselig Indflydelse som hans, og Mme de
Staël var i ethvert Tilfælde langt fra ikke hans
Lige i Genialitet. Men hendes Opgave var
desuden af helt forskjellig Art. Den udvortes
Kirkemagt var foreløbig brudt, og hendes
Aandsretning var altfor religiøs til at hun skulde kunne
slaae ind paa Voltaires forladte Baner. Det
politiske Despoti var saa mægtigt, at det ikke at
nævne den franske Keisers Navn i en Bog om
Tydskland, ansaaes for en Demonstration og
straffedes som saadan. Men der var en Gjerning,
som ikke var gjort ved Revolutionens udvortes
Omvæltninger og som ikke kunde forbydes af
Keiserdømmets Forordninger, det var den at
underminere de Bjerge af religiøse, moralske, sociale,
nationale, kunstneriske Fordomme, som tyngede
paa Europa med endnu stærkere Tryk end Napoleons
Verdensmonarchi, og som ene havde gjort
det muligt. I mange af disse Fordomme, især de
kunstneriske og de nationale havde selv Voltaire
været hildet. Mod dem alle aabnede Mme de Staël
en Krig fra Coppet. Iøvrigt forsømte hun ligesom
Voltaire ikke derfor Selskabslivet, havde ligeledes
sit eget Theater, skrev selv Stykker for det
og spillede dem selv. Sikkert maa da Borgfruen
paa Coppet kaldes ligesaa ædel og aandsfri i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
