Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har levet ren mellem Brudefaklen og Baalets
Fakkel.» Men denne Hymens Lykke var ikke hende
forundt, Corinna saa lidet som Mignon, disse to
Længselens Børn, der hver for sig i den franske
og i den tydske Litteratur personificere Italien.
Corinna er den sidste Ætling af hine Italiens ædle
og ensomme Sibyller, om hvilke Traditionen
overalt fortæller saa meget. Hun skabtes til at lide,
hun, som selv siger, at vor stakkels menneskelige
Natur ikke kjender det Uendelige ad anden Vei
end igjennem Lidelsen. Men før hun gaaer under
som det sidste Offer paa den antike Arena,
smykkes hun som Ofret og føres i Triumf.
Da vi lære hende at kjende, træffe vi hende
under Optoget til Capitol, simpelt, men malerisk
klædt, med antike Cameer i Haaret, med det fine
røde Shawl slynget turbanlignende om sit Hoved,
som paa Gérards bekjendte smukke Portræt af
Mme de Staël. Det er det Costume, som svarer
til Corinna; hun, de farverige Egnes Barn, har
endnu ikke tabt Farvesandsen, har endog i det
stive, regelrette England bevaret friske Sandser
og Kjærligheden til hin Treenighed af skjønne
Ting: Guld, Purpur og Marmor.
Og som alle Periodens andre store Typer
ville vi hidsætte hende i de Omgivelser, der svare
til hende og hvori hun hører hjemme som René i
Urskovene, Obermann paa Høialperne og
Saint-Preux ved Genfersøen. Corinnas Skikkelse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
