Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alderen, Svagheden, Døden udtørrer snart den
Dugdraabe, som falder ned fra Himlen og som
hviler paa Blomster. Lad os da blande Alt,
Elskov, Religion, Geni og Sol og Vellugt og
Musik og Poesi; der gives ingen anden Atheisme
end Kulde, Egoisme og Lavbed. Det hedder:
«Naar To eller Tre ere forsamlede i mit Navn,
saa vil jeg være midt iblandt Eder.» Og hvad
er det, o min Gud, at være forsamlede i dit Navn,
hvis det ikke er at nyde din skjønne Naturs
ophøiede Gaver og ære Dig derfor og takke Dig
for Livet og fremfor Alt at takke Dig, naar et
Hjerte, der ligeledes er skabt af Dig, møder og
svarer vort.
Saaledes taler hun under sin dobbelte Inspiration
paa Høiden af sit Liv, forsøgende paa at
flette Geniet og Kjærlighedens Lykke sammen,
som Myrthen og Laurbærgrenen vare viklede ind
i hinanden i den Krands, der raktes hende paa
Capitol; det lykkes ikke, de springe tilbage, rive
sig fra hinanden, og Corinna forvandles fra den
begeistrede Sibylle til endnu en af de mange
fortvivlede og sønderbrudte Aander, gjennem
hvilke Aarhundredets Genius protesterer mod det
Samfund, der, som hine tilsyneladende sikre
Byer, er undergravet af vulkanske Flammer,
Flammer, som aldrig beroliges, men som give sig
Luft i den ene Revolution eller Eruption efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
