Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haab, at hun ikke vil kunne modstaae en ung
beleven Franskmands Elskværdighed. Da hun i
hans Nærværelse taler Italiensk og Engelsk med
Andre, saa han intet Ord kan forstaae af hvad
hun siger, nærmer han sig hende med de Ord:
«Tal Fransk, De kan det jo og De er værdig til
at tale dette Sprog.» Han lægger Mærke til, at
Corinna elsker Oswald, og tager hende det ikke
ilde op, skjøndt hans Forfængelighed er let saaret,
og skjøndt han finder hendes Lidenskab taabelig
da den neppe vil bringe hende Lykke. Men Osvald
fraraader han samtidig paa det Bestemteste
at slutte en livsvarig Forbindelse med en
upræsentabel Kvinde, som Corinna. Med al sin
Dristighed kjender han ingen høiere Dommer end
Convenientsen. «Hvis De, siger han til Oswald, vil
gjøre Dumheder, saa gjør idetmindste ingen
uoprettelige,» og til de uoprettelige Dumheder regner
han Giftermaal med Corinna. Til denne sociale
Synsmaade svarer hans litterære. I Corinnas Hus
falder Samtalen oftere paa italiensk og engelsk
Poesi. Da han gaaer ud fra at de franske
Skribenter fra Ludvig d. 14des Tid ere de absolute
Mønstre, er han selvfølgelig yderst streng mod
alle fremmede Producter. For ham er Tydskerne
Barbarer, Italienerne Stilfordærvere og kun de «le
goût, l’élégance du style français» er lovgivende i
i Litteraturen. «Vort Theater, siger han, er
afgjort det første i Europa, og jeg tænker ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
