Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Corinna viser, at Kvindens Skjønhed, som i
Italien ikke er af en moralsk, men af en plastisk
og malerisk Art, fordrer et Øie, som er modtageligt
for Farve og Form og ikke sløvet ved Læsning
af Sort paa Hvidt. Hun stiller den italienske
Improvisation i Modsætning til den franske
Conversation og finder i denne et Ækvivalent.
Et forstandigt Folk, som Englænderne, dyrker
Forretningslivet og det praktiske Liv, en
følelsesfuld Nation som den tydske dyrker Musik, et
spirituelt Folkefærd som det franske converserer,
det vil sige, faaer sine Indfald gjennem Samtaler
og Samlivet med Andre, et fantasifuldt Folk som
Italienerne endelig improviserer, det vil sige, stiger
naturligt fra de sædvanlige Følelser til Poesi.
Corinna siger: «Jeg føler mig som Digter, saasnart
min Aand hæver sig, saasnart den i endnu
høiere Grad end ellers foragter Egenkjærlighed
og Lavhed, endelig saasnart jeg føler, at en
skjøn Handling nu vilde være mig let; da er det
at mine Vers ere bedst. Jeg er Digter, naar jeg
beundrer, naar jeg foragter, naar jeg hader, ikke
af personlige Grunde, men paa hele Menneskehedens
Vegne.» Og hun nøies ikke med at forsvare
den lette Nattergalesang, som er hvad
Italienerne forstaae ved lyrisk Poesi. Hun
forklarer den overdrevne Vægt, som den italienske
Prosa lægger paa Formen og den hele rhetoriske
Prang. Dels elsker man overhovedet Formen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
