Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Døden, og her var Alt i Gjæring, Alt i ny
Bevægelse, livfuldt og haabefuldt.
Den første Contrast til fransk Aand og Væsen,
som slog hende, var denne: I Frankrig var det
Herredømme, Samfundet udøvede, absolut; det
franske Folk var af Naturen saa sociabelt, at
Enhver til enhver Tid følte sig forpligtet til at
handle som de andre, tænke som de andre, skrive
som de andre, digte som de andre og for de andre;
man havde i Frankrig i 1789 formaaet at forplante
Revolutionen fra District til District blot ved at sende en
Stafet med den Meddelelse, at den nærmeste Landsby
havde grebet til Vaaben. I Tydskland derimod var der
intet Samfund; der var ingen almindeligt antagne
Regler for Opførsel, ingen Tilbøieligked til at efterligne
Næsten, ingen tyranniske Love for Sprogets
Behandling eller Poesiens Tilsnit. Enhver skrev
som han lystede, for sin egen Tilfredsstillelses
Skyld og tænkte kun lidet paa den Læseverden,
om hvem alle den franske Skribents Tanker dreiede
sig; i Tydskland skabte Forfatteren sig sit
Publicum, medens i Frankrig Publicum formede
Forfatterne efter den herskende Smag. Det
Herredømme, som i hendes Fædreland Samfundsopinionen
udøvede, formaaede her den Enkeltes
Tanke at vinde; thi medens i Frankrig en Filosof
var en Selskabsmand, der især lagde Vægt paa en
klar og indtagende Sprogform, havde man i
Tydskland seet en ensom Tænker, som levede helt udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
