Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digterværk høitideligholder sit Bryllup med Helena,
der i Digtet staaer som den græske Oldtids
Symbol.
Den store hedenske Renaissance, der i Italien
var bleven indvarslet af Aander som Leonardo og
Giordano Bruno, i England af Aander som Shakspeare
og Bacon, kommer nu til Tydskland, og den
nye Aandsretning finder Næring i den af
Winkelmann og Lessing fremkaldte Begeistring for den
græsk-hedenske Oldtid. Schiller skriver «Die
Götter Griechenlands», Goethe «Die Diana der
Epheser» og «Die Braut von Corinth». Da Grækenland
var gaaet tilgrunde, hørte hin Skipper,
der en Nat seilede langs de græske Kyster, det
Raab lyde ud fra Strandbreddens Skove: «Den
gamle Pan er død.» Men nei, den gamle Pan
var ikke død, han slumrede kun. Og han vaagnede
op i Italien under Renaissancetiden, han blev
anerkjendt og hyldet som den levende Gud i
Schellings, i Goethes, i Hegels Tydskland.
Ja den nye tydske Aand viste sig endnu mere
pantheistisk end den antike. Naar den antike
Græker stod ved et pragtfuldt Vandfald, som f. Ex.
det ved Tibur i Nærheden af Rom, da
personligliggjorde han hvad han saa. Hans Øie drog
Konturer af skjønne, nøgne Kvinder, Stedets
Nymfer, i Cascadens faldende Strømme, Skumstøvet
var deres flagrende Haar, han hørte deres
overgivne Pladsken og Latter i Vandets Rislen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
