Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alliance med hinanden. Men dette Forbund
maatte nødvendigvis give Signalet til Modstand.
Antiken var saa streng, man længtes efter noget
Farvet og Broget; Antiken var saa plastisk,
man længtes efter noget Inderligt og Musikalsk;
Antiken var saa græsk, saa kold, saa fremmed,
hvem kunde udholde at læse Goethes «Achilleïs»
eller Schillers «Die Braut von Messina» med dens
høitidelige, antike Chor! Havde man da ikke selv
en Fortid? Man længtes efter noget Hjemligt,
efter noget Tydsk. Antiken var saa aristokratisk,
og man havde drevet sit Sværmeri for det
Klassiske saa vidt, at man paany havde bragt den
gamle Hofpoesi fra Ludvig den 14des Tid til
Ære, men burde Kunsten ikke være for alle Klasser,
burde den ikke sammensmelte Høie og Ringe?
Man vilde have noget Enfoldigt, noget Folkeligt.
Den klassiske Bestræbelse var endelig saa
ædru: Lessings lyse Fornuftreligion var i
Boghandler Nicolais Hænder bleven til den samme
flade Forstandsrationalisme som i Slutningen af det
forrige Aarhundrede slog saa godt an her i
Danmark, Goethes Pantheisme kunde ikke varme
Massernes Hjerte, Schillers «Die Sendung Moses»
maatte jo være enhver Troende en Forargelse, og
«poetisk» var jo endelig, naar Alt kom til Alt,
ikke det Samme som «ædru»; man vilde sværme,
man vilde beruses og begeistres, man vilde paany
troe som et Barn, føle en Ridders Sværmeri og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
