Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Bortvendelsen fra Samfundsinteresserne
linder et endnu bestemtere Udtryk i Schellings
Fordybelse i Naturen. Ligesom det efter
Mystikernes Forestilling var Guds Imagination, som
tænkende skabte Verden, saaledes var det for
Schelling alene den tilsvarende Kraft i Mennesket,
som formaaede at give Menneskets aandelige
Frembringelser ideal Virkelighed.
Det er da denne væsentlig æsthetiske Kraft,
den saakaldte intellectuelle Anskuelse, det vil
nærmest sige den efter Fornuftlove virkende
fuldstændige Fantasi, om hvilken Schelling, der her
øiensynligt er under Indflydelse af Tidens æsthetiske
Kritik, paastaaer og hævder, at den alene baner
Vei til Filosofi, Vei til Indsigt i Identiteten af
det Ideelle og det Reelle. Ja, selve denne
intellectuelle Anskuelse var ikke blot Veien, den var
Maalet. Og denne Sammenblanding af Redskabet
og Værket betegner Indtrædelsen af en total, en
almindelig Forvirring i den romantiske Poesi og
Videnskab, idet Videnskaben snart drives med
Kunstens Midler, saa man fantaserer i Hypotheser
istedenfor at forske, snart omvendt Poesien og
Kunsten drives med Filosofiens og Religionens
Midler, saa Digterværkerne blive rimet Speculation,
hvis Helte ere bestøvlede Ideer, og Kunstværkerne
forgjæves søge at dække Mangelen paa legemlig
Form med den katholske Andagts og Kjærligheds
Kaabe. Man indbildte sig, at denne nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
