Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begeistring, dens kritiske Liberalitet stemmede
overens med hendes egne Instincter og Doctriner.
Den romantiske Lære om Fantasiens Værd og
Betydning vakte hendes Bifald, men selve Skolens
Opfattelse af Fantasiens Væsen var hende uforstaaelig.
Romantikerne, som gik ud fra at der til
Orund for Alt laa en uafbrudt frembringende,
ligesom gjøglende Fantasi, der med guddommelig
Ironi bestandig tilintetgjorde sine egne Frembringelser,
ligesom Havet opsluger enhver af sine egne
Bølger, mente at Digteren, denne Skaber i det
Smaa, paa lignende Maade burde staae ironisk
overfor sine digtede Figurer og sit hele Værk og
med Forsæt sønderbryde Illusionen deri. Mme de
Staëls Intelligents var altfor praktisk og altfor
rationel til at hun skulde kunne gaae ind paa
denne subtile Lære, om hvilken hun havde mangen
hed Disput med sine romantiske Venner. Til
Gjengjæld nærmede hun sig Skolen i et afgjørende
Punkt:
Som hele det første Hold af de i Reactionen
mod det 18de Aarhundrede indviklede Skribenter
blev hun med Aarene mere og mere positivt
religiøs. De filosofiske Indtryk fra Revolutionstiden
udslettedes efterhaanden og istedenfor dem traadte
stedse alvorligere Forsøg paa at tilegne sig
Tidsalderens opdukkende religiøse Ideer. Hun, der i
sin Ungdom havde stillet sig polemisk overfor
Chateaubriands Hævden af de christelige Æmners
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
