Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og formes. Han declamerer kun over, at man ad
den Vei ikke kunde naae til en aabenbaret
Religion: de guddommelige Beviser for den havde
jo Vantroen forkastet». [1] Den samme Tænker
som roser Montesquieu’s «Lettres persanes» og
bifalder at denne Skribent behandler Religionen
som «accessorisk», forfærdes, hildet i Tidsalderens
Halvhed, over de empiriske Filosofers Forsøg paa
at finde de Grundelementer, der medvirke til
Retfærdighedsideens Formning. Og hos Barante seer
man derfor, som alt antydet, allerede den hele
uforstandige Spillen med det Dobbelttydige i Ordet
Sensualisme, der hele Aarhundredet igjennem skulde
blive et Vaaben i Hykleriets og Nederdrægtighedens
Hænder, idet Sensualisme vexelvis benyttes
som Navn paa den bestemte Erkjendelsestheori, om
hvilken det pleier at anvendes, snart som
Betegnelse for Sandselighed, sandselige Lyster eller Læren
om at sandselig Lyst er Livets Maal. Man finder
allerede hos Barante som senere bestandig hos
Cousin den overfladiske og uvidenskabelige Spiritualisme,
der udvikler sig i Frankrig i Aarhundredets
første Decennier, hævdet som den til Dyd og
gode Sæder opmuntrende Filosofi.
Mme de Staël forfattede for et af Datidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
