Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chateaubriand og tilligemed enkelte reactionære
Ungdomsarbejder af senere liberale eller radicale
Forfattere som Lamartine og Hugo en udpræget
conservativ Gruppe, hvis herskende Tanke Autoritetsprincipet
er. I dens Centrum staae Mænd som de Maistre,
Bonald og Lamennais. Under Benævnelsen
Emigrantlitteraturen har jeg derimod her fremdraget
og samlet de sundere litterære Frembringelser, i
hvilke Reactionen endnu ikke er en Underkastelse
under Autoriteter, men den naturlige og berettigede
Hævden af Følelse, Sjæl, Lidenskab og Poesi i
Modsætning til Forstandskulde, exact Beregning
og en af Regler og døde Traditioner omspændt
Litteratur, som den, der under Kejserdømmet førte
sit matte og blodløse Liv paa Frankrigs egen
Grund. Den følgende Gruppe har med sin fastere
Sammenslutning om et enkelt bydende Princip
nødvendigvis en skarpere og tørrere Profil. I
denne Gruppe er der til Gjengjæld mere Liv, mere
Stemning, mere bølgende Kraft.
Emigrantlitteraturens Skribenter og Værker staae
ligesom i et zitrende Lys. Det er i Aarhundredets
Dæmring at disse Personligheder staae. De første
Straaler af det 19de Aarhundredes Morgenlys falder
paa dem og spreder langsomt det Slør af Ossianske
Taager og Werthersk Melancholi, der indhyller
dem. Man føler, at de have en Nat med stygge
og blodige Scener bag sig, de see blege og
alvorsfulde ud. Men deres Vemod er poetisk, deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
