Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundet, det nationale Hovmod og de religiøse
Fordomme, hun indfører i Frankrig Kundskab til
Nabolandenes Folkeaander og deres Litteratur,
hun nedbryder med sine Hænder den Mur af
Selvgodhed, det seirrige Frankrig havde indesluttet
sig i. Barante med sin fjernende Skildring af
Frankrig i det 18de Aarhundrede fortsætter og
afslutter kun hendes Værk.
Den Litteratur, hvortil Mme de Staël i sin
sidste Periode støtter sig og hvis Ideer ogsaa
spores hos Barante, den, hvis Udviklingshistorie
naturligt slutter sig til Emigrantlitteraturens, er
Tydsklands romantiske Litteratur. Men den hele
Gruppe af Skrifter, jeg har givet det fælles Navn:
Emigrantlitteraturen, kan betegnes som en Art
Romantik før Romantiken, særlig før den store
romantiske Skole i Frankrig, som den indvarsler
og bebuder. Men den staaer samtidigt, ofte
gjennem uvilkaarlig Overensstemmelse, undertiden paa
Grund af Paavirkning, i mangfoldig Berøring med
den germaniske Aand og dens Romantik. Deri
ligger det, at Mme de Staël i sin Bog «Om Tydskland»
kalder Rousseau, Bernardin de Saint-Pierre
og Chateaubriand for Tydskere uden at vide det
og derfor træffer man, som vi have seet, paa
Hundreder af spredte Punkter Tilløb til det
Romantiske og Syslen med dette Ord og Begreb hos
Emigrantlitteraturens Skribenter.
Men de varsle ikke blot om de store Aander,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
