- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
4

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Profil, i saa skarp og sikker en Profil, som det
er mig muligt. Ingen kan medtage Alt. Kraftigt
at belyse det Hele, men fra een Side, saaledes at
Hovedtrækkene springe frem og falde i Øinene,
det er mit Princip. Jeg vil paa den ene Side
stræbe at tage Litteraturhistorien saa psychologisk
som muligt, gaae saa dybt ned, som jeg kan, gribe
de Sjælerørelser, der længst tilbage, inderst inde
forberede og frembringe den hvergang foreliggende
Litteratur. Dertil maa jeg bede Dem om at see
saa uhildet som muligt ind i Dem selv. Og jeg
vil paa den anden Side forsøge at fremstille
Resultatet i saa udvortes og haandgribeligt plastisk
Form som muligt. Kunde det lykkes mig at give
den dulgte Følelse og den abstracte Idee, der
overalt ligger til Grund, i en præcis og anskuelig
Form ligesom i Silhouet og Profil, da var min
Opgave løst. Helst drev jeg altid Principet helt
ud i Anekdoten.

Først og fremmest fører jeg da overalt
Litteraturen tilbage til Livet. De vil allerede kunne
see det deraf, at medens ældre Polemiker i vor
Litteratur f. Ex. den mellem Heiberg og Hauch,
ja selv den berømte Polemik mellem Baggesen og
Oehlenschläger have holdt sig paa et udelukkende
litterært Grebet og ere blevne til Disputer om
litterære Principer alene, er Polemiken om mine
Forelæsninger ei alene ved Oppositionens
Uforstand, men lige saa meget ved Skriftets Natur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free