Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Phlegma give, de ere næsten aldrig cyniske,
forvovne, blasphemiske, oprørske, vildt phantastiske,
helt sentimentale, rent abstracte eller rent
sandselige; de løbe sjeldent løbsk, de storme aldrig
Himlen, de falde aldrig i en Brønd. Dette er
det, som gjør dem saa populære i deres Nation.
En sikker Smag og Elegance, som den, der
udmærker Heibergs Poesi og Gades Musik, en
sund og kraftig Natureiendommelighed, som den,
der stempler Oehlenschlägers og Hartmanns bedste
nordiske Productioner, vil altid af de Danske
skattes som Udtryk af en ædel og behersket
Kunst. Hvad indeholder i Modsætning hertil
Tydsklands romantiske Hospital ikke for
excentriske Personligheder? En brystsvag Herrnhuter
med hektisk Sandselighed og hektisk overjordiske
Længsler — Novalis. En ironisk Melancholiker
med sygelige Hallucinationer og sygelige
katholske Tendentser. Jeg mener Tieck. Et
poetisk-impotent Geni med Geniets Trang til at revoltere
og Afmagtens Trang til at underkaste sig et
udvortes Magtsprog — Friedrich Schlegel. En
forvaaget Phantast med halvt vanvittige
Opiums-phantasier som Hoffmann. En fjantet Mystiker
som Werner og en genial Selvmorder som Kleist.
Husk paa Hoffmann, fra hvem Andersen udgik, og
see, hvor sund, men ogsaa hvor nøgtern og
rolig Andersen seer ud ved Siden af sin første
Mester!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
