Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Fichte og hans rene Jeg-Lære havde krænget
Aandens dunkle Naturside ud, og grundet
Philosophien ligesom Kunsten og Religionen paa den
geniale Vision, den saakaldte intellectuelle
Anskuelse, havde den frie Vilkaarlighed i sit
Princip, i sin Læres Organ, den Vilkaarlighed, der
er Romantikens Kjærne. Allerede i sin «Bruno»
(1802) havde han indflettet det senere saa
betydningsfulde Stikord «christelig Philosophi», hvorvel
han endnu hævdede, at Biblen ikke paa langt nær
i ægte religiøst Grehalt kunde sammenlignes med
Indernes hellige Bøger, et Standpunkt, som
endog Gørres i Begyndelsen af sin Forfatterbane
forfægter. Da han som Novalis paa Tiecks
Foranledning fordybede sig i Jacob Bøhme og de
øvrige Mystikere, begyndte han mystisk at
philosophere over «Naturen i Gud», et Udtryk, som den
speculative Dogmatik som bekjendt senere har
taget til Indtægt; men da han kort derefter som
Professor i München blev optaget i Adelsstanden,
udnævnt til virkelig Geheimeraad og Præsident
for Videnskabernes Akademi i det inderligt
katholske og clericale Baiern, da begyndte den
senere saa meget omtalte «Aabenbaringsphilosophi»
at spire i hans Sjæl. Snart var Forvandlingen
foregaaet. Ildmanden var bleven til en Hofmand
og Propheten til en Charlatan, der ved
Hemmelighedskræmmeri, ved vidunderlige Programmer
om en Videnskab, «man hidtil havde anseet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
